//FUGLETUR MED JOHN FRIKKE//

Onsdag den 31. maj kl. 19.00–21.00

Kære medlemmer

Onsdag den 31. maj arrangerer vi endnu en aften-fugletur i området ved Ribelund og Ribe Østerå.

Vi mødes kl. 19.00 foran Ribe Station, og herfra går vi langs med åen ind gennem de parkagtige områder ved Ribelund og ud til vådområderne ved fugletårnet ved Ribe Østerå.

Guiden er den erfarne ornitolog, John Frikke, der til dagligt arbejder ved Nationalpark Vadehavet.

Han vil på turen især sætte fokus på at lære deltagerne nogle af de mest almindelige arter at kende på deres sangstemmer, som de netop på denne årstid gør flittigt brug af.

Tag gerne en kikkert og evt. en fuglebog med.
Gratis for medlemmer af foreningen – øvrige betaler 25 kr.
Tilmelding ikke nødvendig.