Esbjerg Kommune fejrer Arkitekturens Dag 2024

I anledningen af Arkitekturens Dag 2024 afholder Esbjerg Kommune en række arrangementer. De er alle interessante, og for borgere i Ribe er to arrangementer værd at fremhæve:

Det ene er ”Støberikvarterets arkitekturprincipper” onsdag den 9. oktober kl. 16.30-18.00, mødested Danhostel i Ribe.

Det andet er med restaureringsarkitekt Søren Vadstrup fra København. Han holder oplæg med særlig fokus på energiforbedring, indeklima og bæredygtighed i ældre bygninger. Arrangementet finder sted 8. oktober kl. 17.00 i Rådhushallen, Esbjerg Rådhus efter præmieringen i Esbjerg Kommunes Byfond under overskriften ”Oplæg om bygningsrestaurering”.

Skriv en kommentar